Papirarbejdet

Inden afrejse - Mongoliet - Malaysia


Rusland

Ved grænsen
Det var én stor forvirring ved grænsen og vi brugte ca 7 timer på at holde i kø og få papirerne klaret. Ud over forvirringen, var det sværeste ved grænsen nok at vende sig til deres stive ansigter. Men vi fandt da en enkelt smilende og hjælpsom herre. (Han smilede i ca 1 sek men hjalp os derefter også hurtigere igennem.)

Vi havde søgt visum hjemmefra, og havde fået bilen skrevet ind i vore visums. Derudover skulle vi vise vore almindelige- og internationale kørekort og registreringsattesten på bilen. Vi sparede meget tid på at vi selv havde kopier af alle papirerne klar, som de kunne tage hvis de ville. Vi skulle bruge en særlig russisk bilforsikring. Vi havde læst, at vi kunne spare penge på at tegne den i Helsinki, men den viste sig ikke at være tilstrækkelig. Den dækkede ellers mere end den lovpligtige, der kun dækker 60.000. (Den vi tegnede ved IngoNord i Helsinki dækkede 1.000.000Euro.) Så vi endte med at have to forsikringer. Den lovpligtige, som blev købt ved grænsen, og den fra IngoNord i Helsinki, der dækkede, hvis der virkelig skulle ske noget.

Hvis man vil undgå ekstra papirarbejde og ikke har noget imod at betale lidt ekstra, kan vi anbefale, at man ved grænsen køber den lovpligtige forsikring, for hele perioden. Også selvom det er en dyrere forsikring, end den der sælges i byerne. Alternativt kan man nøjes med at købe til fx 1 uge, og så i mellemtiden købe en billigere i en af storbyerne.

Det sidste alternativ forsøgte vi, men det gik ikke helt problemfrit. Det var egentlig ikke selve forsikringen der var problemet, men derimod bilens pas – et lyserødt papir man får ved grænsen. Ved grænsen bliver dette papir lavet for den periode, som man tegner forsikringen for. Så hvis man kun køber en forsikring for en uge, får man altså også kun bilpas til en uge. Derefter skal man så skriftlig søge om tilladelse til at udvide tiden, hvilket i Rusland betyder leje af tolk (med mindre man er god til Russisk) og derefter kan man risikere et sandt helvede af div. kontorer, stempler og officielle underskrifter.

Russisk Politi
Vi har hørt mange fordomme om russisk politi inden vi tog hjemmefra. Vi kan ikke benægte at noget af det sikkert passer. Fx skal der nok være nogle korrupte imellem, men selvom vi mødte politiet hver/hver anden dag, havde vi ingen problemer med dem. Vi betalte ikke bøder eller bestikkelse en eneste gang (på nær da vi overså et skilt om, at man ikke måtte overhale), og de var altid venlige og flinke, tros deres af og til noget stive betræk. En gang endte vi endda hjemme ved en sherif, der hev os med hjem til hans familie, så vi kunne få et varmt bad, en vodka og en god seng for natten.

Registreringer
Vi hørte meget om de indviklede registreringer, men det er egentlig meget simpelt. Hvis man har bestilt en pakkerejse, klarer rejsebureauet det. Hvis man selv har klaret planlægningen, er det også let nok. Et godt råd er for en sikkerhedsskyld er, at gemme nogle af de kvitteringer man får, så man kan bevise hvor man har været, hvis der skulle træf at være problemer.

- Indenfor de første tre døgn i Rusland, skal man registreres.
- Derefter skal man registre sig inden de første tre døgn, hver gang man kommer ind i en ny stat, hvor man opholder sig i mere end de tre døgn.

Registreringen er besværlig at lave selv, med mindre man er god til russisk. I stedet kan man lade hotellerne registre sig. Det gør de større hoteller helt automatisk,. Så kan man bare ærgre sig over, at man er nødt til at betale for en overnatning. Til gengæld har de for det meste varmt vand til et godt bad og god morgenmad inkluderet i prisen. Bilen kan man ofte have på en sikret parkeringsplads for et lille ekstra beløb.

Inden afrejse - Mongoliet - Malaysia