Papirarbejdet |
|
Mongoliet Ved grænsen Vi havde søgt visum hjemmefra. Ud over vores pas og visum, skulle vi vise almindelig- og internationalt kørekort, registreringsattest og aflevere kopier af vores dokumenter. Vi krydsede grænsen ved Altajbjergene. Her var kopierne af dokumenterne vigtige, da de ikke havde en kopimaskine hverken ved grænsen eller i de nærmeste byer, og de skulle bruge kopierne før vi kunne komme ind i landet. Alternativt kan man være heldig at man har digitalt kamera med, og finder en virkende printer, men det er nok lidt lettere, at have kopierne med fra starten. På den lille vej der fører ud af grænseområdet, inden man er inde i landet, kommer man forbi et lille skur. Her sidder en ældre herre og tegner forsikringerne. Hvis I vælger en anden forsikringsperiode end de normale 14 dage, så husk at holde øje med at man skriver de rigtige datoer på forsikringspapiret. De største problemer ved grænsen var sproget og vore visums. Ingen ved grænsen ved Altajbjergene, kunne engelsk. Det kunne de til gengæld ved Nauski, hvor vi kørte ud af Mongoliet, men dér var det Mongolske konsulat i Danmark, ikke opført i deres papirer. Det var der vi havde fået udstedt vores visums, så de undrede sig. Vi kunne heller ikke bevise at konsulatet fandtes, ved at vise deres hjemmeside over internettet, eftersom grænseovergangen ikke havde adgang til internettet. Øjensynligt var det også en fejl, at vi ikke havde en lille lyserød officiel kvittering på vores visums. Det havde vi ikke fået, da vi fik vores visums, og kunne derfor ikke gøre meget ved det. Det endte med, at vi fandt nogle papirer fra konsulatet i Danmark, det overbeviste dem om at det måske var deres konsulatoptegnelser der var noget galt med. De lod os komme ind i Rusland efter nogle timer. - Det skal siges at, til tros for at de mistænkte os for falske visums, behandlede de os alligevel meget venligt. |