Hvem er vi?

Nete Nielsen

Det er hendes job at stå for at holde styr på papirarbejdet, og alle de andre mere ”formelle” sider ved en tur som denne. Dette resulterer ofte i diverse lange tjeklister og en ganske aktiv kalenderbrug. Derudover giver hun i ny og næ en hjælpende hånd med på værkstedet. – eller hvor vi nu er, når vi arbejder på bilen. Den sidste del af turen fra Malaysia og tilbage til Danmark, bliver hun nødt til at tage i fly, da studierne desværre kræver hendes tilstedeværelse.

Profession – studerende med en god portion lidenskab for samarbejde og konflikthåndtering på tværs af kulturer.

Oprindelse – Født i Aalborg d 28.09.82. Og er opvokset i den vandprivilegerede by Hadsund ved Mariager Fjord.


Thomas Kjædegaard Marklund

Det er hans job at stå for de beskidte fingre samt en funktionel og altid kørende bil.

Profession – Industrielektriker – eller med andre, mere faglige og besværlige ord: Strøm-, styrings- og reguleringselektriker.

Oprindelse – Født i Kalundborg d 31.10.81. Han har brugt sine tidligste barndomsår på kloster sammen med sine forældre, men flyttede dog senere med dem til en gård i den teaterentusiastiske by Rakkeby nær Hjørring.


Jesper Taasti Rømer

Det er hans job at erstatte Nete på den sidste del af turen der går hjemad. Hans hovedopgaver bliver at sørge for proviant og et godt humør undervejs.

Profession – Tømre og fritids-webdesigner, og kan i ny og næ ses på scenen til diverse forestillinger rundt omkring i det danske land.

Oprindelse – Født på Hjørring sygehus d 12.03.82. Han har brugt sine tidligste barndomsår i Sindal sammen med sine forældre og 2 brødre, men flyttede dog senere med dem til en lille gård imellem Sindal og Bindslev.



Fælles:
Vi mødte alle 3 hinanden i 1998, på en lille efterskole nær Løkken kaldet Vittrup. Men det tog dog Nete og Thomas næsten 6 år før de fandt ud af at de hellere måtte slå sig sammen og i fællesskab tage imod de mange oplevelser verden har at byde på. Jesper, tog det ikke 6 år. Jesper og Thomas har fulgtes ad siden efterskolen.